mandag den 25. februar 2013

Nyt KÆMPE projekt!

Min moster spurgte for nogle uger siden om jeg måske havde lyst til at hækle et sengetæppe til hende og min onkel. Inden jeg rigtigt havde tænkt over hvor stort et arbejde det bliver havde jeg sagt ja, dog med den betingelse at der ingen deadline er på leveringen :)

Her i weekenden har jeg været på besøg hos dem og vi fik set på den opskrift hun havde fundet. Jeg blev straks lidt roligere da, jeg læste "nål nr. 12" og 48 firkanter, opskriften er dog kun på et tæppe str. 165*200 cm, det jeg skal lave skal være str. 200*220 cm. Jeg kunne dog ikke rigtig finde nogle oplysninger om det gran der er brugt i opskriften, så sammen med min bedstemor tog vi på indkøb i Grønhøj granlager (Det er som en KÆMPE slikbutik for gran elskere)

Valget faldt på natur uld (som du kan se her), som er noget virkelig lækkert gran, dejligt blød! Farverne blev mørke brun, hvid, lys beige og mørk beige.
Der udover fik vi også købt en helt masse andet gran. Jeg fik købt lidt ekstra bomuld og noget karry gult Nuuk gran, som skal blive til et tørklæde til en af mine veninder. Min moster fik købt ind til en masser sokker som min bedstemor skal strikke. Mine bedstemors sokkefabrik fortjener iøvrigt sit helt eget blogindlæg en dag!
Alt det garn vi fik købt

Jeg er endt med at brug nål nr. 10, så hver firkant bliver 20*20 cm. Dvs. Jeg skal brug 110 stk., hvilket betyder 770 ender der skal hæftes! Lige nu har jeg 2 ½, så der er laaang vej endnu, men det gå nu meget hurtigt med det tykke garn.  
De 20 nøgler vi har købt indtil videre, 5 i hver farve ! 
Den yderste omgang bliver mørk beige på alle firkanter. De tre andre farver kommer til at blive tilfældige. Planen er at det skal hæles sammen med hvid og derefter havde en hvid kant.
Den foreløbige produktion. Lyset gør at det er lidt svært at se forskel på den mørke og lyse beige. 
Farverne er super flotte, garnet dejlig blødt og let at arbejde med, så jeg tror det bliver SKØNT tæppe, når jeg engang bliver færdig, satser på det bliver inden efteråret.

- Mie


tirsdag den 19. februar 2013

Kage til en helt speciel lejlighed!

Min søsters kæreste, Casper, blev sidste mandag udlært kranmekaniker som den 3. her i landet, men et flot 10 tal i svendeprøven!
Det blev i lørdags fejret med et super hyggeligt svendegilde.
Jeg fik for noget tid siden en ide om at lave en kage til festen, som en overraskelse(Han er en rigtig kage elsker)! Min søde veninde Santi er mester i at lave flotte fondant kager, så jeg spurgte om hun havde lyst til at hjælpe mig (Det havde hun heldigvis, jeg havde ALDRIG klaret det selv) Så efter fire timers arbejde var kagen klar.
Det færdige resultat. 
Bumle er en af  hans favoriter fra Cars, spiller fodbold, laver kranbiler, skrællebiler og grisebiler derfor valgte vi denne pynt.
Casper virkede til at blive rigtig glad for kagen og gæsterne kom med mange positive kommentar omkring udsenet. Nu står figurene og pynter hos ham og min søster!

Til min fødselsdag sidste år lavede Santi denne flotte kage til mig.

Hvis bare jeg havde tålmodighed til det kunne jeg godt tænke mig at lave sådanne kager, men det tror jeg desværre ikke jeg har :)

Kh Mie

tirsdag den 12. februar 2013

Jeg har gjort et KUP !!


Denne fantastiske bog har jeg lige købt i Kvickly til 37.50 kr!!!
Min mor købte den i sidste uge til 80 kr, i går stod den til 50 kr, men da jeg kom til kassen blev der yderligt trukket 12.50 kr fra. 

Så måske det er ved at være på tide at jeg begiver mig ud i at strikke. Nu har jeg ihvertfald muligheden. 

Kh Mie

onsdag den 6. februar 2013

Jobsøgning..

Nu er der gået 14 dage siden eksamen, så nu gider jeg ikke mere "ferie". Jeg vil bare havde et job! Der er allerede røget nogle ansøgninger afsted, men i næste uge skal der bare endnu endnu flere afsted.

I morgen tager jeg hjem til Fyn, for at være sammen med min familie. I morgen aften skal jeg på skydebanen med min søster og min far. Fredag skal vi til Års og fejre min søsters kæreste som bliver udlært kranmekaniker og Lørdag står den på fødselsdag :)

Så det bliver en dejlig forlænget weekend !

Kh Mie

lørdag den 2. februar 2013

Fødselsdagsforberedelser.

På lørdag bliver jeg 23 år og det skal fejres! Festen kommer til at foregå hos mine forældre, da min lejlighed på 30 kvm og miniovn ikke egner sig til at lave kalkun og 10 mennesker.

Kalkunen var egentlig indkøbt til thanksgiving, men der kom pludselig en masse ting og en bacheloropgave i vejen, så nu bliver det fødselsdag alla thanksgiving.

Kalkunen skal fyldes også skal den ellers havde lov til at hygge sig i ovnen i mange timer også skal vi havde tranebærsovs  til. Desserten bliver enden chesse cake eller æblekage.

Til eftermiddagskaffe skal jeg havde en vaske ægte brunsviger kagemand.
Denne er fra en tidligere fødselsdag, hvor min familie var hurtigere end fotografen. 

Selvom det er hård at blive ældre så glæder jeg mig nu til min fødselsdag :)

Kh Mie

onsdag den 23. januar 2013

Nu som ergoterapeut!

Så er den længe ventede eksamen overstået og kan kalde mig ergoterapeut. Det føles lidt underligt og jeg har nok ikke helt forstået det endnu og resten af ugen tror jeg bare jeg vil nyde min gode karakter også slappe lidt af oven på nogle hektiske måneder!
Og så skal jeg bare i gang med at sende tonsvis af ansøgninger, der må da være en eller anden arbejdsgiver der ude som lige går og mangler mig!

Hvis jeg skal se en fordel ved at være arbejdsløs så må det være at jeg får tid til at være lidt kreativ igen, det har stået lidt på standby den sidste tid. Jeg har en MEGET lang liste med projekter jeg gerne vil havde lavet.

Jeg er begyndt på en sprutte til Josefines fantastiske indsamling se mere her. Jeg håber der er mange som har lyst til at være med!
Til sidst lige et billed af Kylle, nu hvor han har fået øjne.
God dag til jer der ude :) Kh Mie

torsdag den 17. januar 2013

Eksamen og lidt hækling...

SUK, mangler kun denne ene eksamen så kan jeg kalde mig ergoterapeut! Alligevel er det bare svært at finde motivationen til at læse mere, nu har jeg/vi ikke arbejde med andet siden oktober, så det er ved at hænge mig langt ud af halsen. Tirsdag er det heldigvis overstået, men så venter arbejdsløshed... HMMPF. Nu skal jeg vidst bare prøve at holde fokus på eksamen!

Siden jeg afleverede er det da blevet til et par kreative overspringhandlinger eller fire. Jeg har fået afsluttet tre projekter. En suttesnor, en hagesmæk og et glas med lakridskonfekt og andet slik til min onkel. Alt sammen har jeg glemt at tage billeder af. Øv!

Det sidste jeg har lavet er en lille påskekylling (det er for en gangs skyld en god ide at være lidt i god tid), han mangler dog øjne endnu, da jeg ikke helt kan bestemme om de skal broderes eller det skal være rulleøjne. Opskriften jeg har fulgt er fra drops. Jeg har brugt 8/8 bomuld og nål nr. 4. Den er dejlig lige til at lave, tror jeg vil lave en mere i almindeligt bomuld. 

Jeg må vidst hellere tilbage til eksamens læsningen!

- Mie