onsdag den 23. januar 2013

Nu som ergoterapeut!

Så er den længe ventede eksamen overstået og kan kalde mig ergoterapeut. Det føles lidt underligt og jeg har nok ikke helt forstået det endnu og resten af ugen tror jeg bare jeg vil nyde min gode karakter også slappe lidt af oven på nogle hektiske måneder!
Og så skal jeg bare i gang med at sende tonsvis af ansøgninger, der må da være en eller anden arbejdsgiver der ude som lige går og mangler mig!

Hvis jeg skal se en fordel ved at være arbejdsløs så må det være at jeg får tid til at være lidt kreativ igen, det har stået lidt på standby den sidste tid. Jeg har en MEGET lang liste med projekter jeg gerne vil havde lavet.

Jeg er begyndt på en sprutte til Josefines fantastiske indsamling se mere her. Jeg håber der er mange som har lyst til at være med!
Til sidst lige et billed af Kylle, nu hvor han har fået øjne.
God dag til jer der ude :) Kh Mie

torsdag den 17. januar 2013

Eksamen og lidt hækling...

SUK, mangler kun denne ene eksamen så kan jeg kalde mig ergoterapeut! Alligevel er det bare svært at finde motivationen til at læse mere, nu har jeg/vi ikke arbejde med andet siden oktober, så det er ved at hænge mig langt ud af halsen. Tirsdag er det heldigvis overstået, men så venter arbejdsløshed... HMMPF. Nu skal jeg vidst bare prøve at holde fokus på eksamen!

Siden jeg afleverede er det da blevet til et par kreative overspringhandlinger eller fire. Jeg har fået afsluttet tre projekter. En suttesnor, en hagesmæk og et glas med lakridskonfekt og andet slik til min onkel. Alt sammen har jeg glemt at tage billeder af. Øv!

Det sidste jeg har lavet er en lille påskekylling (det er for en gangs skyld en god ide at være lidt i god tid), han mangler dog øjne endnu, da jeg ikke helt kan bestemme om de skal broderes eller det skal være rulleøjne. Opskriften jeg har fulgt er fra drops. Jeg har brugt 8/8 bomuld og nål nr. 4. Den er dejlig lige til at lave, tror jeg vil lave en mere i almindeligt bomuld. 

Jeg må vidst hellere tilbage til eksamens læsningen!

- Mie

tirsdag den 1. januar 2013

Velkommen 2013..

Endnu et år er gået og i dag starter et nyt!

Jeg håber på et år med masser af spændende udfordringer og oplevelser. Mest af alt håber jeg på at få et job som ergoterapeuter! Men hvis det ikke sker så bliver der masser af tid til at være kreativ.

Jeg vil ønske alle et skønt 2013.

Kh Mie.